Abort i første trimester (de første 12 uger)

Før en abort skal barnets alder, gestationsalderen (GA), bestemmes ved vaginal ultralydsskanning. Skærmen, som viser det levende barn bevæge sig inde i livmoderen, vendes væk fra patienten. Hvis GA vurderes over 12 uger (Crown Rump Length -afstanden fra isse til numse- er over 55 mm og Biparietal Diameter -længden tværs over hovedet- er over 21 mm), eller der er tvivl om ultralydsfundet, skal patienten altid vurderes af 2 læger, hvoraf mindst én er speciallæge.

Medicinsk abort benyttes indtil 9. graviditetsuge. Først gives en tablet som skal afbryde blodforsyningen fra livmoderen til moderkagen, således at barnet dør af mangel på ilt. Herefter gives nogle andre tabletter, som forårsager krampeagtige sammentrækninger i livmoderen, for at skubbe barnet ud.

Pga. aftagende effekt af pillerne jo ældre barnet er, foretages der såkaldt kirurgisk abort fra 9. til 12. graviditetsuge. Kirurgisk abort udføres ved en teknik kaldet vacuumaspiration, og foretages som regel i universel anæstesi (fuld bedøvelse). Først vaskes skeden med klorhexidin, hvorefter lægen undersøger livmoderen med fingrene gennem skeden. Resten af proceduren er beskrevet nedenfor.

A.
Livmoderhalsen udvides (dilateres) med metalpinde.
abort-A
B.
Suget med en skarp plastikstuds for enden indføres i livmoderen. Ved at føre suget frem og tilbage rives det bløde barn i stykker, og suges ud i små bidder. Barnet er så blødt, fordi knoglerne ikke er forkalket endnu.
abort-B
C.
Indersiden af livmoderen skrabes med et langt, tyndt metalinstrument -kaldet en curette- for at fjerne rester af fostervæv.
abort-C

Til sidst kontrolleres der med ultralyd, at livmoderen er tom. På trods af disse foranstaltninger, er der i 1,5% af tilfældene stadig fostervæv tilbage, enten fra barnet eller moderkagen, hvorfor en ny operation er nødvendig, kaldet en re-evacuatio.

Der findes eksempler på, at barnet helt undviger suget og curetten, og bliver født til normal tid uden mén!

Komplikationer, som kan være livstruende:

  • Perforation af uterus (hul i livmoderen)
  • Intraabdominal hæmorragi (indre blødning i maven)
  • Læsioner (beskadigelse) af intraabdominale organer.
  • Infektioner (forekommer i ca. 1% af de kirurgiske aborter)

Illustrationer fra Nucleus Communications, Inc.
Tekst bearbejdet fra "Ab.prov. før 12.uge" fra Hvidovre hospitals gynækologiske vejledning.