Informeret samtykke

Før i tiden var det meget almindeligt, at lægerne optrådte paternalistiske, og tog beslutningerne på vegne af patienten. I dag skal alle patienter informeres om undersøgelser og behandling, i et sådant omfang at de selv kan tage stilling til om de ønsker det eller ej. Dette kaldes det informerede samtykke, og er indført for at sikre patientens autonomi -deres ret til selvbestemmelse.

På et område handler dog lægerne stadig paternalistisk. Det gælder provokeret abort: Mødrene får meget lidt information om hvad det er der sker. Mange tror, at aborter kun udføres før fosteret er blevet et rigtig menneske. De ved ikke, at gennem en provokeret abort, slår de et levende barn ihjel.

I Portugal, hvor der for nylig er indført fri abort indtil 10. uge, er det et lovkrav, at mødrene inden de får udført indgrebet skal blive forevist et billede af deres barn i den uge de nu er i, og de skal have samtale med en læge som er imod abort.

Det er umuligt for kvinderne at give informeret samtykke uden sådan information. Mange aner ikke hvad de er i færd med at gøre. De står overfor valget om at slå deres eget barn ihjel. Dette valg kommer de til at leve med resten af deres liv -uden at de har fået information om hvad der egentlig sker, når de vælger en abort!

At hemmeligholde sådan essentiel information for de gravide er ulovligt, og forklarer hvorfor så mange kvinder kæmper med depressive tanker, følelser og angst efter en abort. De har aldrig fået lov til at tage stilling til abort eller ej på et korrekt grundlag - og nu bøder de for det.

Fra Sundhedsloven:

Informeret samtykke
§ 15. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.
Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1.
Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 16.
Stk. 4. Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold.

§ 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.
Stk. 2. Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1.
Stk. 3. Informationen skal gives løbende og give en for ståe lig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.
Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal tillige omfatte oplysninger om mulige konsekvenser for behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger, hvis patienten frabeder sig videregivelse eller indhentning af helbredsoplysninger m.v. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.
Stk. 5. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 15, skal sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk. 2.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om informationens form og indhold.

Sundhedsloven